Aarhus Universitets segl

UCloud AI


UCloud AI er nu i drift. Det er endnu ikke muligt at søge om finansiering af adgang til tjenesten, men medarbejdere og organisatoriske enheder på AU kan benytte den med egne projekt- eller institutmidler.

Forbruget afregnes i Credits til en pris på 1 kr. pr. Credit, og minimumskøbet er 2.000 Credits. Du kan læse mere om Credits i UCloud AI’s FAQ.

For at købe Credits skal du indsende en ansøgning i UCloud og vælge AU som bevillingsgiver. Angiv i ansøgningsteksten, hvor mange Credits du ønsker at købe, samt det relevante projekt- og aktivitetsnummer fra AU’s økonomisystem, så CHC kan sørge for den interne betaling.

Det er vigtigt at understrege, at enhver anvendelse af UCloud og UCloud AI er underlagt de almindelige krav til databeskyttelse, som beskrevet på Beskyttelse af personoplysninger (GDPR).

CHC kan ikke påtage sig ansvar på vegne af andre enheder eller medarbejdere på AU.